UNITY:Katrinebjerg søger to nye bestyrelsesmedlemmer

November 25, 2013 - af krause i Jobopslag

UNITY:Katrinebjerg er en tværfaglig studenterforening, som arbejder for at skabe et spændende fagligt og socialt studentermiljø for de studerende på Katrinebjerg.
Derudover er foreningen med til at sikre en stærk relation mellem de studerende og erhvervslivet. Det sker blandt andet gennem foreningens årlige arrangementer ”Katrinebjerg Kompetition” og ”Karrieredagen”.
Foreningen blev grundlagt i 2009, og har siden da været drevet i tæt samarbejde mellem universitetet og enggagerede studerende på tværs af de forskellige studieretninger på Katrinebjerg. Du kan finde mere information om foreningen på hjemmesiden: http://www.unity.au.dk/

Vi kan tilbyde dig:

  • et stærkt og tværfagligt netværk
  • indsigt og erfaring med foreningsarbejde
  • praktisk erfaring til at supplere din faglighed
  • mulighed for at påvirke studiets sociale og faglige tilbud
  • erfaring med projektarbejde

Lige nu søger vi en social person, som har lyst til at involvere sig aktivt i sit studiemiljø.

Vi har brug for dig, hvis du:
  • er studerende på en af studieretningerne på Katrinebjerg
  • er god til at etablere og vedligeholde sociale relationer
  • er naturligt interesseret i dit studiemiljø
  • har lyst til at koordinere kommunikationen og samarbejdet mellem UNITY og de andre studenterforeninger på Katrinebjerg

Vi søger desuden en PR-ansvarlig:

Vi har brug for dig, hvis du:
  • er studerende på en af studieretningerne på Katrinebjerg
  • er interesseret i sociale medier som Facebook og Twitter
  • har lyst til at stå for PR i forhold til arrangementer og foreningen
  • vil være med til at definere foreningens fremadrettede PR-strategi
Hvis du er interesseret i en af stillingerne skal du sende din ansøgning til unity.katrinebjerg@gmail.com senest den 15. december 2013. Har du spørgsmål, kan du ligeledes kontakte UNITY:Katrinebjerg’s formand Jonas Hovmand på ovenstående mail.
Vi glæder os til at høre fra dig og muligvis byde dig velkommen i bestyrelsen!

Leave a Reply