InDesign-kursus i samarbejde med Kommunikation og Sprog

October 7, 2013 - af pernille i Arrangement

UNITY præsenterer sammen med Kommunikation og Sprog et kursus i InDesign mandag den 4. november kl. 15:00 til 19:00. Kurset er en blanding af den håndværksmæssige tilgang til design og æstetik og den konkrete betjening af programmet. Du vil blandt andet lære om brugen af kontraster og størrelser samt generel designdisponering af fladen.

For at deltage i kurset, skal du gøre følgende:

1) Du skal være medlem af Kommunikation og Sprog. Du kan blive gratis medlem via linket her: https://www.kommunikationogsprog.dk/meld-dig-ind. Det er vigtigt, at du melder dig ind hurtigst muligt, da det tager 24 timer, før du er oprettet i systemet.

2) Du kan tilmelde dig InDesignkurset fra torsdag den 10. oktober kl. 11:00 her: https://www.kommunikationogsprog.dk/kursus-i-indesign-i-samarbejde-med-unity. Sid klar ved tasterne, der er rift om pladserne.

3) Du skal downloade den gratis prøveversion af Adobe InDesign CS6. Der undervises i den engelske version, og du har en måneds gratis prøvetid.

4) Du skal medbringe din computer og strømforsyning til kurset.

Efter kurset modtager du et kursusbevis for deltagelse i kurset.

Kurset afholdes på Aarhus Universitet – Nygaard bygn. 5335, Finlandsgade 21, 8200 Aarhus N, Peter Bøgh Auditoriet.

Comments are closed.