Studentermedhjælpere søges til webanalyse og optimering af hjemmesider

March 9, 2013 - af David Andersen i Jobopslag

Tænder du på webanalyse, og brænder du for at arbejde med Google Analytics? Har du mod på at omsætte teori til praksis – så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en eller flere kompetente studerende til at indgå i et team til webanalyse, koordinering og kvalitetssikring af efterfølgende optimering for vores kunders webløsninger.

Dine arbejdsopgaver

Som vores studentermedhjælper indenfor webanalyse og optimering vil dine arbejdsopgaver være:

- Komme med nye idéer og input til analyser, der kan hjælpe vores kunder med at nå deres mål
- Lave analyser af hjemmesider via heatmaps og præsentere dem for kunderne
- Lægge Bleau’s redskaber til webanalyse på vores kunders hjemmesider
- Assistere med kvalitetssikring i starten og under udvikling af nye projekter f.eks. input vedr. SEO, UX, usability m.m.
- Deltage i opsætningen af split tests
- Research og udarbejdelse af blogindlæg til vores blog blog.bleau.dk

Dine arbejdsopgaver udvides i takt med din udvikling hos os. Det ugentlige timeantal vil variere efter behov, opgaver og dit skema på skolen, men vi forventer ca. 10-14 timer i ugen med udgangspunkt i faste arbejdsdage. Din arbejdstid vil altid være fordelt i tidsrummet 08-17 i ugens hverdage, og der kan være mulighed for fastansættelse efter endt studie.

Om dig

Vi lægger stor vægt på, at du er arbejdsom, struktureret og har en stor interesse for web, online marketing og formidling. Du er gerne i slutningen af dit kandidatstudie, og du ønsker at få tilspidset dine teoretiske kompetencer i praksis i bureaubranchen.

Derudover forventer vi af den ideelle kandidat, at:

- du har et godt kendskab til Google Analytics
- du er hjemmevant i Excel – og kan bruge grafer til f.eks. at formidle en udvikling
- du ved, hvad split tests og konverteringsoptimering er
- du brænder for og kan argumentere for, hvad god UX er
- du ved, hvad SEO er og tør rådgive andre omkring det

Vi forventer også, at du trives i et travlt miljø, hvor der sættes fokus på kundeoplevelse, engagement og lysten til hele tiden at blive bedre. Vi har stor erfaring i brugen af studentermedhjælpere og respekterer, at dit studie har første prioritet.

Om os

Bleau A/S er et af Danmarks førende digitale bureauer med skarpt fokus på forretningskritiske webløsninger. Vores løsninger baseres altid på evidens, analyse og mangeårig erfaring. Vi beskæftiger en alsidig gruppe af medarbejdere med stor erfaring og kompetencer indenfor områder som udvikling, implementering, projektledelse og rådgivning. Vi har implementeret mere end 400 CMS-løsninger i Danmark, og på vores kundeportefølje refererer vi både til kommuner, regioner, ministerier, boligselskaber og nogle af landets større virksomheder.

Ansøgning

Vi holder løbende samtaler til den rigtige er fundet. Send derfor en ansøgning hurtigst muligt med relevante bilag til Esben Rasmussen på kommunikation@bleau.dk.

Arbejdsstedet vil være på vores kontor i Risskov, Aarhus.

Hvis du vil vide mere, så kontakt Esben Rasmussen til en uformel snak på +45 38 40 05 42.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Læs mere om Bleau A/S på www.bleau.dk
Følg os på Twitter www.twitter.com/BleauAS

Comments are closed.