Studiejob: Brænder du for online markedsføring?

November 15, 2012 - af Aja M. Jensen i Uncategorized

Vil du hjælpe webshops med at gøre online annoncering nemt og i øvrigt en god forretning? Eazybot er en service, der automatisk opretter og opdaterer produktspecifikke Google Adwords-annoncer, og lige nu mangler vi folk til salg, support og rådgivning.

For mange webshop-ejere er Google Adwords en god forretning, men også stadig sværere at tjene penge på. Hvis du kan se det spændende i at hjælpe online forretningsdrivende med at optimere deres markedsføringsindsatser, så er et studiejob hos Eazybot en god vej til at få erfaring med de nyeste strømninger indenfor online markedsføring.

Vi har brug for medarbejdere til at ringe til potentielle kunder og yde support og rådgivning overfor eksisterende kunder.

Du må meget gerne have erfaring med salg og/eller support, og generelt have flair for at at guide og rådgive. Hvis du har erfaring med Google Adwords er det en fordel.

Stillingen er meget fleksibel, 10-20 timer om ugen og du vil arbejde tæt sammen med virksomhedens direktør.

Eazybot har kontor i Incuba Science Park Katrinebjerg.

Kontakt Morten Dall på md@eazybot.com eller 41 16 67 67 for at høre nærmere.

Comments are closed.