Fagligt dygtig studentermedhjælper søges til it-forum midtjylland

July 5, 2012 - af David Andersen i Jobopslag

It-forum midtjylland er en netværksforening med 400 medlemsvirksomheder i Region Midtjylland. Foreningen har lokalafdelinger i Aarhus, Viborg, Silkeborg, Randers og Ringkøbing Amt, som alle serviceres af it-forums sekretariat i INCUBA Science Park.

Branchemæssigt spænder medlemskredsen bredt og tæller både små og store virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder. Fælles for vores medlemmer er, at de har en faglig interesse for IT.

Vi søger nu en dygtig studentermedhjælper, der kan hjælpe os med diverse (online) kommunikationsopgaver og andet forefaldende arbejde.

Vi forventer, at du har let ved at sætte dig ind i it-systemer. Vi bruger bl.a. MailChimp, Drupal og Ajour CMS – som vi selvfølgelig introducerer dig til.

Opgaverne er følgende

  • Redaktør af websitet www.ikraft.dk
  • Opsætning og udsendelse af iKRAFT nyhedsmails via MailChimp
  • Bistå ved netværksmøder (modtagelse af gæster, arrangere forplejning, rydde op til sidst)
  • Promovere arrangementer på diverse eventportaler
  • Promovere arrangementer m.m. på diverse sociale medier
  • Oprette arrangementer m.m. på www.itforum.dk
  • Diverse øvrige, forfaldende opgaver

Læs mere på www.itforum.dk samt www.ikraft.dk.

Send gerne en kortfattet ansøgning med dit CV til randiv@itforum.dk senest onsdag den 15. august. Ansættelse er hurtigst muligt i august måned.

Comments are closed.