Aarhus RHoK’er igen – og du er inviteret!

May 20, 2011 - af Tobias Sonne i Aktivitetet, Arrangement, Blog

Missede du chancen for at sætte dine it-kompetencer i spil for en god sag, da RHOK, Random Hacks of Kindness, 2010 blev afholdt verden over? Har du hørt om de fantastiske oplevelser som dagene i Aarhus var fyldt med? Fortvivl ikke! RHOK kommer til Aarhus den 4.-5- juni 2011, og du er inviteret.

RHoK hvad for noget?
RHoK er en weekend i velgørenhedens tegn, som arrangeres verden over i samarbejde med Google, Verdensbanken, Yahoo!, Microsoft og NASA. I år er det fjerde gang, at begivenheden løber af stablen. Det sker i 18 byer verden over – lige fra Buenos Aires til Melbourne og Aarhus.

Ideen er at udviklere, designere og andre med en interesse for it forener deres teknologiske og kreative evner i to dage. Målet er, at løse nogle af de teknologiske problemer, som nødhjælpsorganisationer kæmper med i verdens brændpunkter. Lyder det som noget for dig, skal du bare læse videre!

Klima, kreativitet og kommende kollegaere
Fokus på dette års RHoK er klima og katastrofer. De cases, du som deltager vil skulle arbejde med, tager derfor udgangspunkt i denne problemstilling – og der er allerede en del problemstillinger på den globale RHoK side (www.rhok.org).

RHoK i Aarhus
Rammerne for Aarhus-udgaven af RHoK bliver denne gang en smule anderledes end sidste års december-version. Vi sigter efter at skabe en hyggeligere, sjovere og mere inspirerende atmosfære, samt at der denne gang er en deltagerbegrænsning på 60 stk
så skynd dig at tilmelde dig allerede nu på rhok.dk!

Vi glæder os til at se dig :-)

Comments are closed.